Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
de Andre; men det er saa vanskeligt at finde
Ord til de Andre.
Endelig sagde Fader blidt: »Kom, lad os gaa
ned i Moders Have.«
Det var en Avgustaften, og det begyndte at
skumre. Himlen var klar og Luften mild, ’men
underlig fugtig; over Haven hvilede den dybeste
Stilhed.
Vi gik meget langsomt, og mine Tanker
slæbte sig tunge og dunkle gjennem min Hjerne,
indtil vi kom til Moders Have, saa ved jeg ikke,
hvad der gik af mig; men pludselig, i Halvmørket
under Træerne, brød Smerten frem med Raseri,
jeg kastede mig ned, vred mig i Græsset, græd
og gned Ansigtet mod det vaade Græs. Da
foregik en Scene, som Himlen vei har set ned paa;
med Et laa vi alle Tre grædende og hulkende i
hinandens Arme og kyssede hinanden, og saa,
uden at der var blevet vexlet et Ord, gik vi op
og vare stille i Sindet.
Min lille Søster dækkede Aftensbordet. Enten
fordi de ikke bleve kaldte eller af undselig
Medfølelse afholdt Husets Folk sig fra at komme ind
som sædvanlig. Tilfældigvis var alt vor Smør
blevet nedlagt i Tønderne, som vare skrevne, og
Barnet kunde ikke opdrive andet end et lidet
Stykke, som havde været paa Bordet om
Middagen. Hun vilde ikke gaa eller sende over til
Forvalteren og laane. Men vi toge alle Tre saa
lidt, af Hensyn til hinanden, at der endda blev
tilovers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
