Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
ind i — var nu ophørt, uden at vi dog talte
videre sammen. Men forinden vi skiltes, greb
hun en Lejlighed, da vi stødte sammen ene, og
sagde: »Axel, det glæder mig, at De har vist
mig Tillid. De er nu Familiens Hoved, og jeg
vil i Tiden staa Dem til Ansvar for Deres Søster.«
Om saa mit Hjerte havde ligget aabent for hende,
kunde hun ikke have valgt sine Ord rettere til
at gjøre Indtryk paa mig og lade mig trygt skilles
fra dem, skjønt det forekom mig, at jeg slåp
altfor let fra det Hverv, Fader havde lagt paa mig.
Det var nu langt ud paa Efteraaret, og som
Skoledreng havde jeg forsømt meget; men det
var bestemt, at det ikke skulde blive derved.
Samme Dag, som jeg kom tilbage til Bryggers,
kaldte Justitsraaden mig efter Middagsbordet til
en Samtale i Enrum og sagde til mig med sin
dæmpede, monotone Stemme: »Hør nu, Axel,
Du er jo et fornuftigt Menneske, og man kan
tale med Dig. Der er hidtil blevet betalt ret
Anseligt for Dig, det skal jeg indrømme, uagtet
det ikke var Mere, end der kunde ventes efter
Fordringerne, som stilledes. Jeg har ikke havt
nogen Fortjeneste paa Dig, hvilket jeg ogsaa vilde
anse for usømmeligt; men kort og godt, der har
ikke været Noget at klage paa Betalingen. Nu
er det, som Du vistnok ved, anderledes. Det er
kun en lille Sum, der aarlig kan betales for Dig,
og skjønt jeg ikke vil være karrig imod Dig eller
nægte Dig en Haandsrækning, for at Du kan
fortsætte Dine Studeringer — for nu har Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
