- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Sjette bind: Fortællinger og Romaner, I.-IV. /
123

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

123

ingen anden Fremtid end at lære Noget for
Alvor og blive Embedsmand — saa vil Du dog
indse, at som Prins kan Du ikke vedblive at leve
her i Huset. Du skal naturligvis ikke lide
Mangel; men jeg har givet Ordre til, at Dit Tøj,
naar Du kom, ikke skulde pakkes ud, før jeg
havde forberedt Dig paa, at Du nu maa flytte op
paa et Kvistværelse, og naar Du har Gjæster, saa
maa jeg bede Dig erindre, at Du ikke kan byde
dem Noget, saadan som ofte er sket hidtil. Det
mente jeg at skylde baade Dig og mig selv at
sige Dig for en Ordens Skyld. Jeg bestræber
mig altid for at være tydelig mod mine
Underordnede og Alle, jeg har at gjøre med, og
Forord bryder ingen Trætte.«

Dette var maaske følesløst, men hverken
haardt eller uforstandigt. Dog gaar det ofte
saaledes, at man bedre kan finde sig i haarde
Omstændigheder end i følesløs Tale. Der var i
Ordene en Degradering, som især blev mig
overordenlig knugende nær ved Haven med den grønne
Mur. Det syntes mig, at Astrid maatte komme
til at se og erfare den Forandring, der var
foregaaet med mig, og det vilde jeg fremfor Alt
holde skjult, indtil Lykken kom igjen — thi,
foruden at Ungdommen bevarer et uvilkaarligt Haab
om Glans og Lykke, foregaar der er optisk
Bedrag for dem, ind til hvem Lykken nys har
skinnet: de kunne ikke ret kjende Forskjel paa,
om Straalerne komme fra den forsvundne Dag
eller fra den Dag, der skal gaa op.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/6/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free