Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i2j
Han gav sig i Tale med Salling og hans
Kone og blev strax gode Venner med dem. Mdm.
Salling viste ham mit Kammer og blev rød af
Stolthed, da han sagde, at det saa appetitligt ud.
»Ja,« sagde hun, »dersom Nogen tror, at
Jægermesterens Søn skal mangle Noget hos os, saa
tager han fejl. Vi har ikke forført ham fra
Nogen; men vi har kjendt hans Fader og hans
Moder, og om han saa ikke havde en Skilling,
skalde han dog faa mine bedste Lagener paa sin
Seng, skjønt vi ikke er i Familie med ham.
Enhver maa frit komme og se, hvordan vi
behandler ham.«
Da jeg fulgte Dr. Hilder ud, sagde han til
mig: »Vi Mennesker har vore Fordomme. Jeg
er vant til at kjøre og se Andre kjøre med
magede Heste; men Din Hestehandler og hans
Ægtehustru ligne en Norbagge, der gaar i Spænd
med en stor velstriglet Hoppe. Det er underligt,
at en Hestehandler ikke har betænkt det. Men
man kan være et agtværdigt Par for Vorherre
alligevel, og jeg tror, Du kunde været værre
faren. Naar Alt kommer til Alt, mister et
Menneske jo ikke sin Ære ved at bo hos en
Hestehandler, og jeg tror næsten, at hvis jeg havde
en Søn, saa vilde jeg lade ham prøve det med.
Alting er godt med Maade, og en ung Knægts
Vilje er hans Himmerig.«
Jeg havde det netop saa godt og saa
smertefuldt, som jeg vilde. Smerten var, at jeg maatte
tage tiltakke med en ringere Skæbne og skjule
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
