Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
mig for Hende; men paa dette lavere Sted var
jeg igjen Nr. i. Salling og hans Kone
behandlede mig som et Væsen af finere Race og min
Opgave i Verden som langt vigtigere end deres.
I mit Kammer kunde ikke lægges i Kakkelovnen,
og jeg læste mine Lektier i deres Stue; de kunde
imidlertid sidde hele Timer uden at give Lyd,
og naar Salling hørte Støj fra Barnekamret —
thi de havde smaa Børn — saa listede han sig
paa Taaspidserne ud og tyssede. Forresten havde
jeg ikke overmaade Meget at læse; thi jeg havde
valgt en anden Skole, hvor jeg ikke var kjendt,
og en billigere, og jeg var forud for mine nye
Klassekammerater. Salling fandt Alt, hvad jeg i
saa Henseende gjorde, vei gjort og underskrev
med Stolthed hver Maaned min Karakterbog.
Naar jeg ikke vilde gaa i Skole, var han ligeledes
stolt af at se, hvilken Virkning det gjorde, at han
underskrev en »Undskyldning«. Til Gjengjæld
sluttede jeg mig hjertelig til Begge. Det var godt
nok, at Ritmesteren engang havde sagt, at mod
saadanne Folk var man høflig, men ikke intim;
det var andre Tider. Jeg vilde, som jeg antog,
ikke opgive nogen af mine høje
Fremtidsforestillinger, men kom dog efterhaanden til at se
Verden ganske anderledes end før. Hvad jeg saa
og hørte, steg mig over Hovedet og indhyllede
mig. Salling levede paa mangfoldige Maader i
evindelig Kamp med Verden. Han kæmpede for
sit daglige Brød, og hans Vaaben var Snuhed og
Dristighed. Hvert Øjeblik havde efter hans Frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
