Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
stilling En gjort ham Uret og paaført ham en
Proces, og den Mand maatte overvindes og tugtes.
Han forhandlede Alt med sin Kone, talte højt og
haabfuldt om Udfaldet og diskuterede alle de Fif,
hvorved det i Mangel af Bedre kunde naas. Hun
gav ham altid Ret, og den Familiekjærlighed, som
var tilstede hos ham, og som viste sig i hans
Stemme, Blik og hele Adfærd, gav ham ligeledes
i mine Øjne Ret. Over Maalet, Familien, glemte
jeg at undersøge Midlerne, og selve det Fiffige
fik ved den besynderlige Aabenhed og Djærvhed,
hvormed han omtalte det, noget Tiltrækkende for
mig. Det var hans Nødværge imod Verden,
imod den samme Slags Folk, som havde gjort
min Fader Ondt. Det hele Hestehandlervæsen,
som jeg saa om mig, prægede mine Fantasier.
Denne Kamp med Verden, denne Snuhed og
Paapassenhed, disse Karle, der kom bandende
hjem om Natten, disse Stævninger, der kom til
vort afsides Sted og søgte os som i en Hule,
men aldrig syntes at kunne gjøre rigtig Fortræd,
vakte den drømmende Forestilling hos mig, at
med en saadan Bande skjult i den Skov, hvor
jeg engang havde trot at Roncesvalles laa, kunde
jeg indtage min Faders Gaard og hævne ham
paa den Mand, som havde taget den fra os.
Uden at have læst Schillers »Røvere« spillede jeg
i Tanken en Karl Mohr. Om Natten kunde det
betage mig saa fuldstændig, at jeg besluttede at
tale til Salling om min Plan; men den Slags
Forestillinger taale ikke Ordet. De vare mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
