- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Sjette bind: Fortællinger og Romaner, I.-IV. /
161

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i6i

paa Andre, der ikke havde Kundskab om Fortiden
som Nøgle, virkede Udtrykket i hendes Ansigt
maaske ligesaa hemmelighedsfuldt og trylleagtig
som Astrids paa mig. Enten det nu var den
stærkt og jovialt udtalte Beundring eller Doktorens
hele sunde, livlige Natur og det sande Venskab,
han havde vist mig, saa behagede han min
Søster; men til Sophie kom ingen Tilnærmelse,
endskjønt hun fra Først til Sidst var Venligheden
selv og ikke paa nogen Maade syntes at ville
mærke, at hun var og blev Fremmed. Mig
gjorde det lidt ondt for Sophie, eller jeg
aner-kjendte med nogen Sympathi, at hun godt holdt
Kontenancen; men da jeg talte til min Søster
derom, fik jeg selvfølgelig Uret; thi jeg kunde
ikke gjennemføre et eneste Bevis for, at Sophie
ikke var bleven behandlet med al mulig
Høflighed. Det blev endogsaa indrømmet, at hun var
en net, en meget net og huslig Pige. »Hvoraf
kommer det,« spurgte Marie sluttelig, »at Du og
hun ere Dus?« — Det havde jeg knap lagt Mærke
til, og det var da let at forklare.

Anden Gang, min Søster kom ind, var i
Maj, og en Dag, da vi gik oppe i Kunstudstillingen
paa Charlottenborg, mødte vi Astrid. Jeg hilste,
naturligvis. Havde jeg været ene, havde jeg tait
til hende. Jeg kunde, hvis jeg havde været ældre,
mindre greben, have gjort det ogsaa nu og
forestillet min Søster. Men Øjeblikket gik tabt, og
et andet kom ikke. Alle Billederne dansede for
mine Øjne. Min Søster spurgte, idet vi gik

M. Goldschmidt. VI. II

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/6/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free