Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i6o
Hun vidste godt, at jeg var ærgjerrig og vilde
frem i Verden, og dét var jo ingen Skade, det
var tvertimod meget Jaonnet. Eii eneste Gang
rørte hun paany — det var en Aften i Tusmørke
— ved den gamle Gjenstand. Hun sagde: »Husker
Du endnu, at der var Nogen, Du var forelsket i,
eller har Du glemt det?« —Jeg svarede: »Tal
ikke derom, det glemmer jeg aldrig.« — »Naa,«
sagde hun, »saa er der jo Ingenting i Vejen; gaa
da til Højskolen; bliv Officer; hun finder sig
saamænd nok i at blive Lieutenantsfrue, indtil Du
bliver Kapitajn.«
Min Søster var nu en voxen Pige og kom
i denne Periode, tilligemed vor Kusine Julie, et
Par Gange til Byen i Besøg. Endskjønt jeg ikke
længer boede hos Dr. Hilders, stod jeg dog paa
en saa venlig Fod med dem og kom der saa ofte,
at jeg førte min Søster til dem næsten som til
fjernt Beslægtede, hun skulde gjøre Bekjendtskab
med. Det gik ogsaa fortræffelig med Doktoren;
han sagde strax, at hvis han havde kjendt min
Søster, havde han aldrig ladet sig nøje med mig,
jeg var ligefrem bleven paalistet ham som Original,
endskjønt jeg dog kun var en daarlig Kopi. Deri
havde han mere Ret, end han selv vidste; thi det
Gode af vor Slægt og det Skjønne i vore
Barndomsforhold, der hos mig var blandet med urolige
og forstyrrende Bestanddele, var levendegjort i
hende, og hvad hun havde prøvet af Sorg, havde
givet hende et særeget klogt og bestemt og dog
blidt Udtryk. Jeg forstod det ved at se det; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
