Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
forelsket sig i mig, havde han den Hensigt at
anvende mig til bestemt, praktisk Brug, men vidste
længe ikke, hvordan han skulde gribe Sagen an.
Da han hyppig rejste bort, var jeg snart vænnet
til at betragte ham som et forbigaaende
Bekjendtskab, og selv om dette ikke havde været, vilde jeg
dog næppe have tait synderlig til ham om mine
personlige Forhold. Vei var jeg for ung og for
lidet verdensklog til at vide, hvilken Fordel det
er at kunne tie; men jeg havde ingen Trang til
at tale; hvad jeg egenlig bar paa, var mig for
kostbart til at give hen. Han maatte derfor føie
sig for og rykkede kun med største diplomatiske
Forsigtighed frem med det, han havde paa Hjerte.
Hans Søn skulde gjøre sin store Tur i Evropa,
og han søgte et Menneske, der kunde rejse med
ham, ikke som Lærer, ikke som Hovmester, men
som Ven, En, der kunde paavirke den unge Herre,
om mulig modarbejde hans Spillelyst, skaffe sig
Avtoritet over ham, føre ham ind i andre
Interesser. At finde et saadant Menneske var jo yderst
vanskeligt. Sønnen havde Venner nok; men dem
burde han netop bort fra. Et ungt Menneske af
den Slags, som man kunde ønske, som selv havde
en Fremtid og Noget at opgive, var det jo
vanskeligt at byde en Erstatning. Hvad skulde man
gjøre? Hvor skulde man søge en saadan Fugl
Phønix?
Dette var Grevens Grundtanke, og inden jeg
ret mærkede den og dens Forbindelse med hans
Venskab for mig, havde han saa omhyggelig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
