Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
smukke Vejr, og kort efter var jeg tilhest, fulgt
af en Rideknægt. Naar nogen Kjørende saas
foran os, red han forbi mig med Hatten i Haanden
og gjennede dem af Vejen; de kjørte hen til
Grøftekanten, holdt stille og toge Hatten af, medens jeg
red forbi. Den Højhed, hvori jeg saaledes syntes
at svæve, var mig behagelig og ubehagelig. Det
kunde ikke undgaas, at jeg følte mig ligesom af
Silke overfor Vadmel; men det generede mig, at
Silken dog ikke var min egen, og i nogle
Øjeblikke stod dette Laan af menneskelig
Underdanighed saa pinligt for min Bevidsthed, saa
skærende forskjelligt fra den sande Ære, jeg
eftertragtede, at jeg for at holde det ud, betragtede denne
Modsætning imellem, hvad jeg var, og hvad jeg
syntes at være, som første Afdrag paa min Straf.
Men det er en Straf, som man i Længden finder sig i.
Med Grevinden kom jeg snart paa en ret
behagelig Fod. Overgangsleddet var, at vi kom
til at tale Fransk, hvilket hun gjerne talte, maaske
for at vise sin usædvanlige, elegante Sikkerhed
deri. Hun var »endnu ung«, d. v. s. noget over
tredive Aar, meget from og meget pragtlysten
eller, som hun selv ønskede det opfattet, smagfuld
i sin Klædedragt. Dette omtalte hun som en
Pligt, hun skyldte sin Stand; men vi kom rigtignok
ikke strax til at tale om Sligt; thi i Førstningen
var hun, skjønt meget høflig, ogsaa meget afmaalt.
Men da hun engang kom til at tale med mig om
Religion og mærkede, at jeg havde religiøse
Forestillinger uden at være sand Troende, fandt hun
M. Goldschmidt. VI. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>