Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Tilfredsstillelse i at forsøge at faa mig paa rette
Vej og talte da med et ringeagtende Suk om den
hele Verdslighed, hvori hendes »Pligt« bød hende
at leve. Havde det staaet til hende, var hun som
Jomfru gaaet i et protestantisk Kloster og havde
levet for at pleje Syge og Forladte; nu var hun
blevet en Greves Hustru og maatte passe den
Pligt, som Himlen havde paalagt hende. »Hver
har sit Kors i denne Verden,« sagde hun; »for os
gjælder det om at blive salige trods Rigdommen,
og det er meget vanskeligt.« Jeg tror virkelig, at
hun var religiøs, skjønt ikke i den Forstand, at
hun vilde nægte sig selv noget Alvorligt for Guds
Skyld; men hun holdt sig saavidt mulig i en
saadan Sindsstemning, at hun med en vis blid Lyrik
kunde vise Vorherre Opmærksomhed. Hun
betragtede sig som Familiens Gesandt hos Vorherre.
Komtesse Felicia, der stadig vedblev at komme
ned og gjøre Honneurs ved Frokosten, var
derimod den personificerede Verdslighed. Det, hun
beskæftigede sig med, var Verden som den var,
og aldeles ikke som den skulde være. Hun
fortalte gjerne og vilde gjerne høre fortælle om
Virkeligheden, om personlige Forhold og
Tilstande, og hændte det sig, at Talen førte hende
til Begivenheder eller Forhold, som en Dame ikke
gjerne dvæler ved, saa fjernede hendes Ord sig
med let Anstand ved Døren og havde dog bragt
min Tanke indenfor. Man fik uvilkaarlig en
Følelse af, at der var noget Bravt og Sundt i hendes
Natur; men hun var med alle sine Begreber, Fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>