Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Mand ulte sit overordenlig korrekte Dansk, som
dog ikke var Dansk, men en Tyskers Forsøg
paa Høflighed mod Sproget, gav hans Væsen i
Øjeblikket noget mere Slebet, end det virkelig
havde. Af den Omstændighed, som jeg kjendte
fira de første Samtaler med Faderen: at han var
en Spiller, havde jeg uvilkaarlig forestillet mig,
at der vilde være noget Raskt eller Vildt, forenet
med noget Dulgt, en Mangel paa god
Samvittighed i enkelte Punkter og en haardnakket
Utilbøjelighed til at holde, hvad han i gode Øjeblikke
kunde love. Men der var intet Saadant; han var
frank og frejdig som den, der aldrig havde tvivlet
om, at han bevægede sig indenfor sin Ret.
Faderen tog Sagen omtrent, som om han
vilde have skaffet sin Søn en Brud. Han- vilde
i saa Tilfælde ikke befale ham at forelske sig,
men føre ham sammen med vedkommende
Udvalgte og vente Sønnens Samtykke, eftersom det
jo var et Anliggende, der ikke burde afhænge af
Lidenskab, men af Fornuft. Det gjaldt om, at
Sønnen skulde have en fuldstændig fri Vilje uden
at komme til Sammenstød med Faderens Vilje.
Sønnen havde havt en Anelse om, hvem det var,
han skulde træffe ved sin Hjemkomst, og tilstod
mig senere, at han havde ventet at møde en
Pedant. Han vilde føie sig for med Hensyn til
mig og foreslog efter den første Middag ganske i
en Tone, som om jeg var en af »hans Egne«, at
vi skulde spille Billard. Han overvandt mig
rigtignok, men i dette Spil er det Maneren og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
