Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
ikke Udfaldet, der beviser Noget. Selv brød han
sig efter de første Partier ikke om Spillet og hans
Fader heller ikke; thi for Begge fik det først den
rette Interesse ved at vædde, og Begge betvang sig-
Næste Dag efter Frokosten foreslog Grev
Fritz, i samme Tone, som en Ting, der fulgte af
sig selv, at vi skulde turne, d. v. s. fægte og hugge.
Der kom mig det tilgode, at jeg, takket være
Ritmester Hemming v. Buch, havde en Evne, der
svarede til Lidenskaben for Vaabenbrug. Jeg følte
hans Forundring, da jeg kjendte hans Feinter, uden
at han kjendte alle mine. Han var det eneste
Menneske, der ligesom jeg havde Glæde af et
godt Stød eller Hug, selv om det gik ud over
ham selv. Altid, naar jeg forhen havde mærket,
at mine Kammerater i lignende Tilfælde bleve
misfornøjede, medens jeg ikke blev det, havde jeg
med hemmelig Tilfredshed sluttet, at der hos mig
var en pur, misundelsesfri Fornøjelse over
menneskelig Dygtighed og jeg lod nu i mit stille Sind
samme Ros vederfare Grev Fritz.
Nu gik han et Skridt videre og foreslog en
Eftermiddag, da vi vare sammen i hans Værelse,
at vi skulde spille Tærninger.
»Dertil har jeg ikke Raad,« svarede jeg.
Dette ligefremme Svar — der forresten ikke
kom umiddelbart; thi jeg havde forberedt mig
paa det og tvunget mig til det — viste ham
pludselig og tydelig, at jeg var den, han fra Først af
havde antaget, og forvirrede ham; men med en
Finhed, som han havde fra sin tidlige Omgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
