Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
med Verden, forstod han at komme bort og bringe
en Samtale igang i en ny Retning. Han spurgte
om Studenterlivet i Kjøbenhavn, hvad man
fornøjede sig med, hvorledes man holdt sammen
mod Filistrene, og blev især forundret over, at
man ikke duellerede. Han ansaa dette for en
Mangel, ikke fordi Slagsmaal i og for sig var
noget Godt, men fordi selve Maaden, hvorpaa
et »Paukerei« kom istand ved et tysk Universitet,
forudsatte Aand. »Det er først, naar man ved
Vid og Ironi har drevet sin Modstander saa vidt,
at han maa sige Dummer Jung, at man griber til
Kaarden — og saa bedækker man sig godt med
Bind, for at Fader og Moder ikke skulle faa et
sørgeligt Budskab,« tilføjede han leende, som for
at komme mig imøde og ikke rose det Tyske for
meget. Han saa hen til Kjøbenhavn med en egen
Længsel. Ulykkelige politiske Forhold vare nu
til Hinder for, at man kunde rejse derhen og
begynde en diplomatisk Karriere. Man havde nu
som dansk Tysker intet Fædreland og kunde kun
rejse ud i Verden for at studere Landvæsen og
blive en god Forpagter.
Her bøjede han af med samme Lethed, som
han havde begyndt, og foreslog mig at tage med
til nogle unge Venner paa et Gods et Par Mile
borte; men jeg antog, at han helst vilde være
ene — eller rettere, at han vilde spille — og
undskyldte mig.
Han blev borte et Par Dage, og ved
Hjemkomsten opsøgte han mig strax. »Tillad mig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
