Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Dette afgjorde fra Først af hele vor gjensidige
Stilling; thi uden at opgive et ungdommeligt,
næsten kammeratligt Forhold, kom han uvilkaarlig
til, i mig at anerkjende en selvvalgt Fortrolig paa
det aandelige Omraade, og en Fortrolighed af
underordnet eller letfærdigere Art blev derved
udelukket, medens jeg følte mig mere menneskelig
draget til ham og forpligtet overfor ham ved hans
egen tillidsfulde Spørgen, end jeg vilde have følt
mig ved det ubestemte Hverv, som hans Fader
ønskede at overdrage mig.
Men med hans Spørgen og mine Svar gik
det dog til paa en egen Maade. Jeg var jo i den
Alder — og er ikke ganske voxet fra den endnu
— da en Fugls Sang, en Silkekjoles Raslen, en
Kaardes Klirren, kunde vække en stærk,
anelsesfuld Strømning i mit Indre og med et Glimt
ligesom slaa Tæppet tilside for en skjult
Skjøn-heds- og Lyksalighedsverden, som kunde naas,
naar man vovede Noget for den. Men medens
jeg haabede og troede paa en saadan Verden,
havde jeg dog, naar jeg ret forskede efter den,
ikke fuld Tillid til den. Livet havde rørt ved
mig i det Mindste med saa megen Alvor, at jeg
skimtede en skjult Verden af en anden Art; bagved
den farvede Horisont med de dejlige gyldne
Billeder trak den op, alvorlig og mørk, og der var
Øjeblikke, da denne Alvor syntes mig at drage
mere end alt Andet i Verden. Men ret tage den
i Øjesyn og nærme mig vilde jeg ikke, fordi den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
