Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
tillige syntes at ville beherske mig og forlange
Ofre, som jeg ikke var villig til at bringe.
Men jeg vidste, at den var til, og naar jeg
talte om den skjønne Verden, kom jeg sluttelig
næsten mod sin Vilje til at hentyde ogsaa til hin.
Jeg sagde, hvad jeg troede sandt; men jeg gav
Mere, end der var levende Sandhed i mig selv;
mine Ord stillede sig op udenfor mig selv, saa
paa mig og gjorde Fordringer. Det har desaarsag
skortet mine Ord paa Logik; men jeg var ung,
og der er en magisk Magt i Ord, naar Ungdom
taler oprigtig til Ungdom. For mig var det en
ejendommelig indre Tilstand, en besynderlig
Ballancering, der holdt, fordi jeg havde det godt.
Fordi Grev Fritz jo ogsaa havde det godt,
tog han disse Samtaler mest som behagelig
Sysselsættelse, skjønt han dog ogsaa mente at have
Nytte deraf. Han takkede mig engang, fordi det
Alvorsfulde, som jeg fremførte, blev udviklet ud
af Tingenes Natur, af Historien, af vor egen Sjæl,
og ikke var religiøst, indklædt i Formler som
dem, Præsten kastede ud i Verden. De religiøse
Sætninger, sagde han, vare som en Barrikade,
Præsten kastede op, for at man ikke skulde komme
ham selv paa Livet. Han sagde Præsten, men
jeg tror, han mente Degnen, det vil sige, hans
Stedmoder.
I de Øjeblikke, da vi Begge vare alvorlige —
ikke bekymret alvorlige, men sysselsatte med
Opgaven som noget agtværdigt Menneskeligt —
fandtes det imidlertid, at baade han og jeg følte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
