Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
fyldt med Bulder og Gnister, var storartet, vold*
somt og netop saa faretruende, at Livet i os rejste
sig imod det ligesom for at forlange Mere. Og
da saa det mørke Uvejr ligesaa hurtig drog over
og gjorde Plads for nyt Solskin, var det, som om
vi leende havde betvunget det. Fra Oberlahnstein
toge vi Vogne, kjørte igjennem et blidt, romantisk
Bjerglandskab, hvis Skove og Marker duftede efter
Tordenregnen og glimrede i Millioner
Diamant-draaber, gækkende Henvisninger til uendelig
Rigdom. Efter en Middag, hvis Yppighed blev
holdt indenfor de rette Grænser, af Hensyn til,
at Hovederne skulde være klare, gik vi til
Spillesalen, og det var, som om vi betraadte en
Helligdom. Spillet var ikke begyndt, i Salen befandt
sig kun et Par Croupiers, der modtoge os med
yderste Høflighed og talte Fransk i dæmpet Tone.
Vore egne Skridt vare dæmpede paa de bløde
Tæpper, og vore Stemmer rettede sig derefter.
En dæmonisk-højtidsfuld Forventning laa i
Atmosfæren, især vistnok for mig; thi undervejs havde
den Tanke flere Gange nærmet sig mig, at jeg
dog kun havde forsaget at berøre Kort, men
Rouletten var ikke Kort. Jeg vidste, det var ikke
rigtigt, og jeg var attraaende angst som maaske
en ung Pige, der begiver sig til et første, ensomt
Stævnemøde. Jeg blev afholdt fra at gjøre det
første Skridt ganske simpelt derved, at de Andre,
idet de toge Plads, syntes at forudsætte, at jeg
ikke vilde være med — thi jeg havde allerede
faaet Navn for at have den Mangel at være »dydig«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
