Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Opmærksomhed og førte os til alle Forlystelser.
De lignede i Reglen hinanden i et karakteristisk
Træk: de bleve aldrig mere Ven med Nogen end,
at de i paakommende Tilfælde kunde give ham
et Kaardestød. Men dette gav dem, for en Tid
i det Mindste, noget Pikant, formedelst Blandingen
af Determinerthed og tilsyneladende abandon.
Det behagede mig at gaa Arm i Arm med denne
gyldne Ungdom, at hamle op med dem i det,
der syntes Gjenstand for deres Ærgjerrighed, at
lade mig beundre af Mængden, der i Afstand
beundrede dem. Men jeg maatte ogsaa paa en
Maade betale derfor, ved Lidelse; thi Hasardspillet
drog mig dæmonisk til sig. Jeg kunde med
nogenlunde Lethed modstaa Lidenskaben, naar jeg var
Tilskuer ved Bassette, Lansquenet o. desl. i en privat
Kreds; men anderledes vanskeligt blev det, da vi
efter et kort Ophold i Hovedstaden — hvor det
paa Grund af Sommeren ikke var fashionable at
blive — i Selskab med nogle Gardeofficerer gjorde
en Udflugt til Rhinen. Naturpragten og
Vovespillets Aand grebe paa den særeste Maade ind i
hinanden, gjorde Hjerne og Blod udfordrende
overfor Livet, Skæbnen. Vi vare en Morgen paa
Stolzenfels, sejlede derfra i Baade over Rhinen
med den Hensigt at lade os ro ind i Lahnfloden
og være ved Roulettebordet i Ems om Aftenen.
Medens vi giede hen over den brede, glatte,
glansfulde, grønlige Rhin, mellem Skove, romantiske
Klipper og Borgruiner, kom et Tordenvejr hastig
dragende op, forvandlede Egnen til en stor Kjedel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
