Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
at jeg endnu ved at optage Kampen fra en ny
Side kunde beherske hende, og da — jeg tror
næsten, at en dunkel Stemme i mit Indre sagde:
»Og da ve hende!« Hvad kan det nytte at dølge
4et, at der er en Slags’ Kjærlighed, som kommer
i Følge med det Onde. Jeg var forelsket, jeg
følte en Slags Ømhed for hende, mit Hjerte
kunde ikke have fundet sig i at gjøre hende
Fortræd, og dog anede Hjertet, at det kunde gjøre
sin Triumf til en Hævn. Jeg vidste, at hun ikke
følte nogen sand Interesse for de to unge
Mennesker, der for hendes Øjnes Skyld og for
Spillets gaadefulde, sindsforvirrende Bliks Skyld
rykkede hinanden nærmere og nærmere paa Livet.
Jeg følte, at hun saa paa dem omtrent som en
romersk Dame i Oldtiden vilde set paa to
fremmede Gladiatorer; men det Elektriske i
Atmosfæren betog mig, saa at der hverken var Kraft
•eller Klang i de Advarsler, jeg gav Grev Fritz,
og heller ikke kunde noget Menneske have
udrettet Noget paa ham, medens baade han og de
Potter dreves frem af fortærende, dobbelt Jalousi.
Det var den værste Tid, jeg har oplevet, den
Periode, da jeg stod lavest, uden Vilje. Forgæves
søgte jeg at faa Kraft til at mane gamle, kjære
Billeder eller betydningsfulde Øjeblikke frem:
-den Aften, da vi Børn sad tilbords med Fader og
vi Alle skaanede Smørret; den Dag, da Fader
-døde; de Øjeblikke, da jeg kiggede gjennem den
grønne Mur og saa den hvidklædte Pige — det
havde ikke sin fulde Magt, og jeg opnaaede kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
