- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Sjette bind: Fortællinger og Romaner, I.-IV. /
220

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220

at tilvejebringe ligesom et Glimt af blaa Himmel,
medens hele den øvrige Atmosfære var svanger
med Uvejr.

En Dag kom jeg dog saa vidt, at jeg fik
Lyst til at tage fra Paris for i Ensomhed at se
Versailles, og derude, i Billedgalleriet, overfor de
Malerier, hvorfra den mandige, krigerske franske
Aand vifter, hvor Fanen kalder til Hæder og Død,
aandede jeg endelig igjen en Luft, hvori der var
Begejstring og Vemod, blev mig selv igjen og fik
mine Minder tilbage til fuld Ejendom. Da jeg
efter halvanden Dags Forløb kom tilbage til Paris,
følte jeg mig besynderlig rig og fri, og jeg greb
mig selv i en ejendommelig Glæde, da jeg skulde
betale Kusken og tilfældig kom til at se ham i
Øjnene. Jeg saa saa fast, som om jeg vilde
bevise, at jeg kunde se hele Verden i Øjnene.

Idet jeg vilde gaa ind i Hotellet, saa jeg ovre
paa den anden Side af Gaden de Potter komme
gaaende. Der var et besynderligt Forhold mellem
ham og mig. Hvergang jeg saa ham, blev jeg
behagelig berørt og havde en Følelse af, at vi To
ret kunde tale sammen, og det syntes, som om
han nærmede sig mig med en lignende Følelse;
men efter et Haandtryk blev det altid dog kun
til almindelige Bemærkninger, enten fordi vi ikke
kunde finde et Tilknytningspunkt, eller vei
snarere fordi de Forhold, hvori vi levede, strax
stillede en eller anden Betragtning eller Stemning
hindrende imellem os. Min Stilling til Greven
maatte vei give de Potter en Fornemmelse af, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/6/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free