Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
»Nej,« svarede jeg, »men i min tidligste
Ungdom, havde jeg en Følelse, der lader mig
forstaa, at Francesca og Paolo flyve sammen
efter Døden . . . .«
»Jeg ogsaa, jeg ogsaa 1« raabte de Potter;
»det synes, at vi lære Kjærlighed ligesom Biblen
i vor Barndom; men senere —«
»Kunne vi komme tilbage til begge igjen.
Jeg har Haabet.«
»Det er det, jeg føler; De er lykkelig ....
Har De,« vedblev han, idet vi gik forbi Rue
LepeUetier, hvor den store Opera er, »nogensinde
hørt Jenny Lind ?«
Jeg bejaede det.
»Den Dame,« sagde han, »skylder jeg Meget,
især naar hun sang sine svenske Folkesange.
Der var i disse Viser et Haab, et romantisk Haab,
og medens hun sang, levede Haabet i Tilhørerens
Hjerte. Det er Forskjellen, synes mig, mellem
Sydens og Nordens Musik. Italieneren synger
som en Fugl, det er den naturlige, sandselige
Verden, der lyder til os; i Nordboens Sang er
der en Sjæl, jeg kunde næsten sige: en Sjæl i
Vaande.«
Saadan vedbleve vi at samtale og spadsere
indtil Spisetid, og da vi befandt os udenfor
Va-chette og vare sultne, gik vi derind og fortsatte
ved et Maaltid, der i Forhold til den Maade,
hvorpaa vi Begge ellers levede, var tarveligt,
men dog mere behageligt end de sædvanlige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
