Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
To, skjønt paa forskjellig Maade, men tillige kom
frem indirekte, var Misfornøjelse med det
nærværende Øjeblik og Længsel efter et kraftigere,
ærefuldt Liv, medens vi Begge vare i Baand —
Baand af den Slags, som man ikke kan løse, men
kun skære over, naar man har Sværdet. Vi
grebe saa at sige efter Sværdet, ikke biot i hine
Versaillesbilleder, men i alt det Aandige, der paa
saa elektrisk Maade rører sig i Paris. Vi sagde
ikke, hvortil vi vilde bruge de Følelser, som vi
snart antydede, snart hentede frem; men dette
Slør, som vi bestandig kastede over vort eget
personlige Indre, gav Samtalen noget desto mere
Tiltrækkende og forhindrede derhos al
Sentimentalitet.
To Ytringer husker jeg dog fra denne
livlige Samtale, der ved Omgivelserne stadig fik nyt
Stof eller ny Anledning til at følge den engang
angivne Vej. Paa Boulevart des Italiens var en
Udstilling af Malerier, som vi Begge havde set,
og hvor bl. A. fandtes Ary Scheffers berømte
Billede af Paolo og Francesca da Rimini, der
svæve forbi Dante og Virgil, med Underskrift:
Amor noi condusse ad una morte.
»I en saadan Kjærlighed,« sagde de Potter,
»selv om den var dødbringende, vilde der være
en Frelse fra Meget .... sig mig — thi det tør
man dog spørge hinanden om: Har De
nogensinde været forelsket, i Sandhed og Ærlighed
forelsket, eller er De det? Thi De synes mig at
være lykkelig.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
