Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
sit Uhr op og sagde, at han nu maatte tilbage.
Jeg søgte;spøgende at holde ham fast; men. han
erklærede med stor Alvor, at han maatte,
de-Potter ventede ham hos Skuespillerinden.: »Men
om han nu ventede forgæves?« spurgte jeg.
»Vente mig forgæves 1« svarede han, og det
Rovfugleagtige traadte markeret frem i hans
ophidsede Øjne.
»Sig mig, Greve, hvordan ér Forholdet
mellem Dem og ham? De vil ikke misforstaa
mig, hvis jeg med nogen Bekymring spørger
derom.«
»Det Menneske har traadt op ad mig ....
men jeg har vixet ham .... og jeg har lovet
ham Satisfaktion.«
v »Satisfaktion?«
»ja, .men se ikke saa alvorlig,« ’raabte Greven
med hiøj Latter; »Kuglerne ere Esser.«
Medens vi i Tavshed kjørte tilbage paå
’Jernbanen, begyndte Noget at bryde frem i mit Sind*
som længe havde ulmet: Følelsen af min
Afhængighed. Det var ikke Afhængigheden i den
Forstand, at jeg nu engang Havde paataget rmg en
Stilling hos Greven, at jeg maatte rejse, \ naar
han; vilde rejse, blive, hvor han vilde/blive o. s. v.
Det havde ingen Magt havt over mig, säalænge
jeg troede, at han ikke førte mig mere, end
Postheste og Dampvogne førte mig: paa min egen
Skæbnes’ Bud. . Men Troen herpaa var lidt efter
lidt bleven svækket, og jeg savnede dens Styrke.
Jo mere hiari optraadte som Heros i Tilværelse»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
