Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
og indhyllede baade sig selv og et andet
Menneske, jeg sympathetisk droges til, i en
tordensvanger Sky, desto mere følte jeg Lyst tff’ at
maale min Skæbne med hans og faa det afgjort,
hvem af os To der sad i Vognen, og hvem der
var Posthest.
Som om Atmosfæren meddelte ham en
Fornemmelse äf lignende Art, vendte han sig
pludselig til mig og sagde: »Jeg kunde have stor Lyst
til engang at spille med Dem.«
»Det vilde blive et underligt højt Spil,«
svarede jeg.
»Ja, det har jeg tænkt mig.«
»Jeg kan kun tænke mig eet Tilfælde, hvori
De og jeg kunde komme- til at spille,« vedblev
jeg, »og det var, at jeg efter en Ulykké maatte
tage et andet Menneskes Kort.«
Greven saa et Sekund paa mig og svarede:
»Jeg kan gjentage for Dem, der er ingen Udsigt
til en Duel mellem Hr. Pottér og mig.«
Jeg lod Forsikringen i den tilspidsede Form
gjælde for en Beroligelse. En anden Tankerække
gjorde sig gjældende. Han havde dog Ret til at
føie sig stødt, hvis jeg aldeles glemte ham og
hans Fader over en Anden, der intet absolut
Krav havde paa mig. Selv den gamle Greve
vilde ikke lægge Hindringer i Vejen, naar Sønnen
ved sit Ord var bunden til at give Satisfaktion
ved Spillebordet eller med Kaarden. Hvad havde
jeg da at ræsonnere over? jeg maatte tage
Situationen, som den var, og lade hans beroligende
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
