Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
svarede sig selv, »det er, min Tro, et Stykke af
Hr. de Potters Hjerne.« Ved disse Ord styrtede
•Grev Fritz afmægtig omkuld.
I et Par Uger laa han bevidstløs i Feber,
og da han endelig vaagnede, stod det Første, han
jtrede, i umiddelbar Forbindelse med den
ulyksalige og skrækkelige Scene. Han sagde til mig:
.»Jeg beder Dem modtage mit Æresord paa, at
jeg aldrig mere vil spille-« Derpaa sank han
igjen hen i en lang Døs.
Jeg’ havde naturligvis strax saa blidt og
forsigtig som mulig underrettet Faderen om det
Passerede. Han sendte en Læge og bebudede, at
lian vilde komme selv, hvis der skulde vise sig
Fare. Da jeg havde meldt ham Sønnens Ytring,
svarede han, at Resultatet var tilfredsstillende, uden
at dvæle ved Maaden, hvorpaa det var kommet.
Og da Sønnen endelig var Rekonvalescent, bad
han os rejse til Wien, hvor der var »en anden
Luft og andre Omgivelser«, og hvor han vilde
komme og møde os.
Imidlertid var Indtrykket af de Potters
Dødsscene dybt og langvarigt ogsaa paa mig. Der
hengik Maaneder, inden jeg kunde se paa
Mennesker uden at tænke mig deres halve Hoved
bortskudt. Hermed forenede sig en trykkende
Fornemmelse: at Livet var en Mekanisme, der
skjulte en sindrig Kunst, men ingen skjøn eller
dyb Hemmelighed. Jeg kunde ikke faa ud, at
de Potter havde havt en udødelig Sjæl, og ved
bestandig at huske paa, hvad dette smukke, unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
