Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Menneske var blevet til: et Lig i fine sorte
Klæder og lakerede Støvler, blev Alting i
Tilværelsen farveløst og trist, og min egen Livskraft
kunde kun hæve sig ironisk og trodsende, uden
Fodfæste. Underlig nok var det samtidig ved at
se Grev Fritz, at en Følelse af Livets store
Aande-magt holdt sig dunkelt fast i min Sjæl; thi
bagved ham, syntes mig, laa sammenrullet som en
mørk Sky Nöget, der var krænket. Jeg havde
Møje med at behandle ham som forhen, og han
selv var, trods den Umage, han vistnok gjorde
sig, ogsaa forsaavidt forandret, som han
undertiden viste Arrogance i Stedet for den tidligere
ungdommelige, ureflekterte Selvfølelse. Jeg fandt
det naturligt; han vilde skjule en Følelse af
Ydmyghed, en Frygt for, at han ikke skulde have
samme Ret og Krav som forhen, og netop derfor
gjorde han Kravet.
Da vi kom til Wien, var Grev Fritz saa
nervøs og menneskesky, at han ikke vilde aflægge
noget Besøg, og jeg havde stor Møje med at faa
ham fra en Ide, han havde sat sig i Hovedet:
at han tilsyneladende, men ikke virkelig kunde
vise sig i Verden derved, at jeg gik under hans
Navn. Det eneste Sted, jeg paatog mig at gaa
paa hans Vegne, men med hans skrevne
Fuldmagt, var til det Bankierhus, til hvilket Faderen
havde anbefalet ham, og hvor han skulde hæve
Penge.
Saasnart jeg havde fremvist Kreditivet med
Grevens Navn, rejste Kassereren sig og bad mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
