Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
gaa ind i et Sideværelse, og her indfandt sig
strax en aldrende Herre, der under mange
Komplimenter bad »Hr. Greven« opholde sig et
Øjeblik og søgte at indlede en Konversation. Det
Udtryk, hvormed Kassereren havde rejst sig, og
Tonen, hvori den aldrende Herre — aabenbart
en af Cheferne — talte, var meget forskjellig fra
den sædvanlige Kontorhøflighed og
Opmærksomhed, og Forskjellen blev mig endmere paafaldende,
da en anden aldrende Herre, en temmelig lille
Mand, næsten skaldet, med et særdeles velvilligt
og tillige klogt Fysiognomi, kom til. Der
behøvedes ikke stor Menneskekundskab for at se, at
han var i en Sindsbevægelse, enten det var Sorg
eller Angst, som han gjorde sig Umage for at
overvinde. Min første Tanke var, at Noget var
tilstødt den gamle Greve, og at disse Herrer
skulde meddele mig Efterretningen. Men i næste
Øjeblik følte jeg instinktmæssig, at det ikke kunde
være noget Saadant, som forelaa; thi i saa Fald
vilde den velvillige gamle Mand have grebet min
Haand og vist mig Deltagelse, hvorimod han nu
øjensynlig skyede at komme mig nær og, skjønt
man havde bedet mig vente paa ham, syntes at
ville træde bag den Anden. Men det Gaadefulde
begyndte at klares, da den første aldrende Herre
forestillede den sidst Indtrædende med de Ord:
»Hr. Greve .... tillad mig .... Hr. de Potter,
min Kompagnon.«
Samtidig med, at jeg følte et personligt
Choc, lykønskede jeg Grev Fritz til, at han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
