Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
gik der en pludselig Forvandling: den blodige
Skygge, der havde staaet mellem den formentlige
Grey Fritz og de to Bankierer, var forsvunden
— den gamle de Potter sprang til og kyssede mig.
Saa overraskende Scenen end var, havde jeg
dog tildels Nøglen til den i den hjertelige
Sympathi, jeg fra Først til Sidst havde følt for den
unge de Pojtter; jeg forstod, at jeg for hans gamle
Slægtning var ligesom en Relikvie, et kjærligt
Minde om ham, der var død i Fortvivlelse mellem
Fremmede, og den faktiske Omstændighed,
hvorved jeg var kommen i en saadan Stilling til hans
Efterladte, blev mig forklaret, da Hr. de Potter
citerede Breve, som Maurice havde skrevet. Han
havde bl. A. omtalt vort Møde efter mit Besøg i
Versailles, og i Ord, som først bleve forklarlige
efter Katastrofen, havde han hentydet til, at der
var en Frelse fra meget Ondt, at jeg havde aabnet
ham Udsigten, at hvis han biot kunde følge mig,
vilde Alt være godt; »men medens vi talte sammen,
var der dog tusinde Mile imellem os.« I et andet,
vildt-lunefuldt Brev, havde han sammenlignet alle
sine Omgivelser med Bræmse, der under fine,
sorte Vinger skjulte den spidse Braad, og han
kaldte mig det eneste Menneske i den store By.
Uden overdreven Beskedenhed kunde jeg gjøre
opmærksom paa, hvor meget Tilfældigt der var heri,
og hvorledes hans ulykkelige Stilling havde ladet
ham føie en enkelt Persons Velvilje langt dybere,
end den fortjente. Det havde imidlertid ingen
Virkning; den pludselige Ombytning af Grev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
