Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Fritz, »Morderen« — de sagde det ikke; men de
følte det — Og mig, Vennen, den Deltagende,
forhøjede alle de tidligere Følelser, hvormed man
havde tænkt paa mig, til en saadan Grad, at jeg
ligesom blev selve Maurice for dem. Jeg begreb,
at der var en blid Selvskuffelse heri, men kunde
dog ikke unddrage mig den Godhed, hvormed
man overøste mig. Jeg blev indført i begge
Bankierers Familier og gjort bekjendt med deres
nærmeste Venner. Der var noget næsten
Højtideligt i den stille Hjertelighed, hvormed jeg
modtoges; den unge, smukke Selvmorder, hvis
Haar, Pande og Øjne i levende Live havde lyst
af Poesi, gød efter Døden et tragisk-poetisk
Skjær ind i deres Hjerter, som havde kjendt ham,
og gav deres Forhold til mig noget Ætherisk, der
passede underlig til de Livsstillinger, hvori
Vedkommende befandt sig. Saaledes var en af
Familiernes intimeste Venner en temmelig ung,
højtstaaende Politiembedsmand, en Hr. von
Hradzi-wick; han nøjedes med at trykke min Haand og
sige med Inderlighed, at naar jeg nogensinde
skulde behøve en Ven, vilde jeg finde en saadan
i ham; men medens han syntes at være meget
talende overfor Andre, var han bestandig senere
tavs overfor mig og betragtede mig kun med et
Blik, der lignede en Poets mere end en
Politiembedsmands. Der var virkelig Øjeblikke, da jeg
troede at have mødt det hemmelige Selskab, og
at det kun ventede paa et Tegn fra mig for at
føre mig til dets rette Forsamlingssal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
