Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
flygtet fra et Forhold, der syntes mig at ville ved
min Gjenkomst træde mig imøde i hver en Gade.
Desuden bar jeg bestandig i mit Sind et
uforklarligt, rigt Haab, en Fornemmelse af, at noget
usædvanligt Skjønt var i Gjemme for mig ude. Jeg
søgte at stille mig koldsindig ’ ræsonnerende op
imod dette Lykkeshaab. »Naar Alt kommer tü
Alt,« sagde jeg til mig selv, »saa har jeg jo ikke
Brev og Segl paa Lykke — og hvad har jeg gjort
for at fortjene den? Men at komme i en saadan
Stilling, at man kan fortjene Lykke, er jo allerede
Lykken, er en Naadegave–og hvorfor skulde
jeg ikke tro paa den for mit Vedkommende?« —
Haabet laa i mit Sind som et uudslukkeligt
Lyspunkt, frembragt ved min Fødsel og Barndom
og næret af Synet indenfor den grønne Mur ved
Guldranken.
- Forretningsfolk have skarpe Øjne og se
igjennem det poetiske Skjær, hvoraf En tror sig
omgiven, eller som Andre lægge om ham, lige ind i
Realiteten. Skjønt Hr. de Potters Kompagnon en
Stund havde deltaget i den ætheriske Opfattelse
af Maurices Ven, kom han dog en Dag og spurgte
mig ganske ligefrem, om jeg var formuende.
»Tag mig det ikke ilde op,« tilføjede han, »vi
Forretningsfolk se paa det Reale; vi ;vide,^ hvor
lidet selv glimrende Egenskaber nytte i Vérden
uden et godt Rygstød.« Jeg blev ganske angst
for at -de Potters Familie skulde gjøre mig ét
pekuniært Tilbud, men vilde heller ikke sige en
Usandhed til den venskabelig sindede Bankier og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
