Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
Jeg vilde ikke gjøre nogen Hemmelighed af
mit nye Bekjendtskab for Grev Fritz, men
naturligvis heller ikke fortælle ham Alt, og nøjedes
med at sige, at jeg havde truffet Slægtninge af
den Afdøde og var bleven vei modtaget af dem.
Han sagde Intet; men af et usædvanligt Udtryk
i hans Øjne begreb jeg, at vort Venskab fra nu
af stod paa meget svage Fødder. Han kunde ikke
finde sig i, at jeg ikke stod absolut fjendtlig til
de Erindringer, der vare ham fjendtlige, at jeg
ikke følte mig bunden til ham som en Klansmand
til sin Chef, og jeg erkjendte, at saasnart der fra
den ene Side, om end ikke i tydelige Ord, blev
gjort en saadan Fordring, som fra den anden Side
ikke kunde opfyldes, saa burde Forholdet løses
snarest mulig. Selve Løsningen blev mig imidlertid
pinlig af en anden Grund. Jeg havde »brændt
mine Skibe«, da jeg tog hjemmefra. Greven
havde rigtignok lovet mig, udtalt det som en
Æressag for ham, »at jeg aldrig kom til at fortryde
det«; men hvordan jeg end betragtede det, vilde
hvilketsomhelst, som jeg opnaaede ved ham,
efterat hans Søn havde ophørt at spille, være en Slags
Blodpenge, der betaltes mig som Følge af stakkels
de Potters Død.
Jeg maatte erkjende, at jeg ikke havde
benyttet Rejsen vei, ikke opnaaet nogen af de
Forbindelser, som, naar man staar hjemme og ser ud
i Verden, synes saa lette at knytte derude under
gunstige Forhold. Tanken om at rejse tilbage og
begynde forfra efter tre spildte, forvænnende Aar
var ikke meget behagelig, især da jeg næsten var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
