Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
den Udsigt, han aabnede for mig, var langt rigere
end det mulige »tarvelige Udkomme« hjemme,
følte dog — saadan er den menneskelige Natur
— min Stolthed eller min Forfængelighed sig
stødt over, at Andre ikke vurderede mig højere,
eller at de ansatte mig til en endelig Værdi. Og
saa velvilligt det end var tænkt, at jeg skulde
finde en kjøn Kone med en kjøn Formue, tager
det sig dog ganske anderledes ud, naar en Anden
foreslaar det, end naar man selv under Søgen
efter ideal Kjærlighed havner i en saadan Realitet.
En anden Fornemmelse var, at jeg ved at
modtage et saadant Embede dog vilde komme i Gjæld
til stakkels de Potter for hans Død eller i det
Mindste blive rigelig belønnet for mine Følelser
imod ham, medens han levede. En tredje
Betænkelighed opkom ved, at Tilbudet syntes mig
at ligne det Løfte, Greven engang havde givet
mig. Skulde jeg antage, at han nu stod bagved
Bankieren, at han af stor Delikatesse ikke selv vilde
tilbyde mig Belønningen, men lod den tilflyde mig
gjennem sin Korrespondent? Jeg kunde ikke godt
spørge Bankieren, eftersom Spørgsmaalet vilde
lyde: »Er den Godhed og Deltagelse, De viser mig,
ikkun en Forretningssag, som er bleven Dem
overdraget? Eller er det halvt Deres egen Følelse
og halvt en Opgave, De løser for den gamle
Greve?«
Der var flere Betragtninger, navnlig ogsaa
den, at jeg ved at modtage Tilbudet skulde blive
Borger af et fremmed Land; men uden at nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>