Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
enkelt i og for sig var afgjørende, frembragte de
tilsammen i mit Sind en bestemt Utilbøjelighed,
og jo mere tydelig de forstandige Hensyn til
fremtidigt Livsophold vare traadte frem, desto mere
rejste sig i mit Indre en næsten leende Trods
imod dem og et uovervindeligt Ønskemo at
forsøge at tage Livet saa uafhængigt og sorgløst
som mulig, at aftvætte i Frihed, hvad jeg maatte
have paadraget mig ved at tjene. Denne Længsel
efter Frihed, efter at være Herre i det Mindste
over mig selv, at lade de underlige, ubrugte Kræfter,
jeg troede at føie i mit Indre, komme til
selvstændig Leven og Udvikling, at klynge mig til
min egen Individualitet, at være ene efter den
megen Leven med Andre blev altovervejende og
forenede sig med hin ubestemte Fornemmelse,
hint uudgrundelige Haab om, at der etsteds var
en Rigdom opbevaret til mig. Denne
Fornemmelse tilslørede Fremtiden, skjulte alt Truende,
som den kunde have for en nøgtern Betragtning,
men berøvede mig ikke en vis Forstandighed:
Tage Randsien paa Nakken og vandre ud i Verden
saa frejdig som en Haandværkssvend, men uden
at kunne et Haandværk, vilde jeg dog heller ikke.
En pludselig Tanke sprang frem, og uden at
dreje og vende den skyndte jeg mig med at
udføre den, saasnart min venskabelige Bankier, efter
at have bedet mig vei betænke hans Forslag* var
gaaet. Jeg havde den foregaaende Aften i hans
eget Hus truffet en Videnskabsmand, med hvem
M. Goldschmidt. VI. l6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
