- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Sjette bind: Fortællinger og Romaner, I.-IV. /
243

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

243

som min Skyldner. Saa var der nu Intet tilbage
uden at tage Afsked og gaa til Syden.

Hvis Livet paa Jorden er bestemt til Glæde —
hvilket er tvivlsomt; thi det synes snarere bestemt
til en Udvikling gjennem Kamp og vexlende
Lykke — men hvis en frisk, sorgløs og kraftig
Livsglæde er Tilværelsens egenlige, rette Hensigt,
saa maa Himlen smile tilfreds til et Menneske
paa sex og tyve Aar, saadan som jeg var, da jeg’
tiltraadte Rejsen til Italien, fri, fuld af ubestemt,
lykkeligt Haab, og uden anden Lidenskab end
den, som ikke brænder, den begyndende Mand-’
doms Higen efter at udrette Noget i og ved sig’
selv. Der er store Lidenskaber, som vistnok
forøge vor Sjæls Kraft og bringe den sin Bestemmelse
nærmere, Lidenskaber, der ere ligesaa ædle som
nødvendige; men de forstyrre Harmonien, de
træde frem og bemægtige sig Sindet i pragtfuld
og mægtig Ensidighed, og selv naar man har følt
dem og været lyksalig i deres vidunderlige
Favntag, kan man paaskjønne den Frejdighed og
Friskhed, som var paa et Stadium, da man bar
alle Muligheder i sig sammenfoldede som i en
Knop og var lykkelig i den harmoniske
Spændkraft.

Alt, hvad der omgav mig, blev mig symbolsk,
det Livløse saavelsom det Levende. Jeg gik paa’

16*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/6/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free