- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Sjette bind: Fortællinger og Romaner, I.-IV. /
244

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244

tredje Plads, men traf der behagelige, ret dannede
Mennesker, og jeg udlagde det til: Ved
Nøjsomhed og Tarvelighed skal Du endnu blive ført til
den rette Menneskehed. Da Toget begyndte at stige
op ad Sömmering, var jeg bleven ene i Waggonen,
og det tog sig ud for mig, som om denne
storartede Jernbanetog-Stigen opad en Alpekæde var
gjort for mig alene eller med særlig Betydning
talte til mig: Saadan som nu Bjerg efter Bjerg
blev overvundet og førte alt højere op til Toppe,
hvorfra et uendeligt Landskab malede sig, saaledes
skulde jeg, om end langsomt og kæmpende, naa
en forholdsvis stor Skæbne, og som nu Brystet
fysisk udvidede sig og fyldte sig med den friske,
kraftige Bjergluft, skulde jeg faa Hjertet udvidet
og mættet. Etsteds ludede store, mørke Masser
over os til den ene Side, medens jeg paa den
anden Side ligesom fjernet fra Jorden saa ned i
et svimlende Dyb, hvor der stod en Kirke i
Fugle-Perspektiv. »I store Magter,« sagde jeg,
»som have skabt dette, og som holde min
Fremtid uoprullet i Eders Haand, giver mig at møde
den værdig, selv om den fører fra store Højder
ned i dybe, trange Dale, hvor Guds Hus staar!«

Jeg standsede ved Marburg biot for at se ’
Floden Drau og gaa nogle Timer ved dens
Bredder. Det syntes mig fast en Synd at gaa
uopmærksom forbi noget frisk og livligt Levende,
og den historiske, hurtige Flod med dens
solbeskinnede, grønne Vande talte mysteriøst til mig
om Orienten, hvorhen den skyndede sig, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/6/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free