- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Sjette bind: Fortællinger og Romaner, I.-IV. /
260

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

270

venstre Skulder hin Aften, og som jeg i
Førstningen ikke havde ændset. Jeg blev nødt til at
ligge i nogen Tid og maatte derpaa Størstedelen
af Sommeren bruge Søbade i Chioggia.

Jeg havde nu oplevet Noget og havde
opnaaet en Æresbevisning af den Slags, jeg altid
havde tørstet efter; men det gaar ofte i Livet
saaledes, at naar man faar det længe Eftertragtede,
har det dog ikke ganske det Indhold eller den
Form, som man egenlig havde ønsket, eller der
er en Omstændighed knyttet til det, som berøver
det en stor Del af dets Værd. Jeg satte meget
mindre Pris paa Østerrigerne end paa deres
Overvindere, Franskmændene. En Dekoration given
af dem, som vare blevne overvundne ved Magenta
og Solferino, syntes ikke at kunne gjøre Krav
paa at blive agtet udenfor Østerrigs Grænser,
var ikke universal. Fra Først af fik jeg desuden
Tilbøjelighed til at skjule den, fordi jeg var i
Venedig. I denne Stad vil Østerrigernes
Herredømme aldrig synes berettiget. De kunne med
deres Batailloner og Artilleri fylde Marcuspladsen
og Piazetta; men deres Faner, Musik, Uniformer
og Kanoner ville aldrig tage sig ud og aldrig
imponere med krigersk, ridderlig Magt, men
bestandig have noget Plebejisk ved sig, fordi
Slavindens Fysiognomi er uendelig ædlere end hendes
Herres. De kunne trampe paa Havenes
forhenværende Dronning — hver Lidelse gjør hende
kun adeligere og yndefuldere i vore Øjne. Det
levende venetianske Folk kan have lidt Skade i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/6/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free