Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
sin Afhængighed; men hvor en saadan Befolkning
af store Døde skuer ned, hvor hvert Vindstød
vifter i heroiske nationale Minder og tørner imod
nationale Skjønhedsværker af den usædvanligste
Art, der synes en fremmed Herre kun en
tilfældig, brutal Gjæst, hvem et Vindstød vil jage
bort. Uagtet jeg havde kæmpet indenfor Ærens
Enemærker, var det dog, som om jeg ikke havde
nogen god Samvittighed, naar jeg gik mellem
Østerrigerne i Venedig, og alle mine tidligere
Forestillingerom, at man i hvilkensomhelst fremmed
Krig kunde tilfredsstille sig selv ved at vise Mod
og indlægge sig Ære, undergik en fuldstændig
Forvandling: ingen Krig syntes mig hæderlig
uden den, hvori et Folk værger for sit eget Land,
og min tidligere Ungdoms ærgjerrige Tanke om
at kunne ligne Eugen eller Loudon, der vare
blevne Feltmarschaller uden at bryde sig om,
hvem de strede for, biot de vare i Krig, syntes
mig nu barnagtige.
Besiddelsen, Bevidstheden om, at jeg var vor
Gaards Ejer, gjorde ogsaa Noget i denne
Henseende. Man bliver ikke ustraffet rig. Livet
byder En et nyt Formaal: Bevarelse og
Forskjønnelse af det, man har. Lidt efter lidt mærkede
jeg, at jeg ikke saa paa Arkitekturen, Billedstøtterne
og Malerierne paa samme Maade som før.
Forhen havde de været mig en Ejendom, som jeg
tog med i Sjælen; de udstraalede en Skjønhed,
hvorpaa enhver Beskuer kunde mætte sig, og der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
