Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
blev ligesaa Meget tilbage til alle følgende
Menneskeslægter. Nu vilde jeg selv eje Sligt og
tænkte paa, hvad jeg kunde kjøbe, og hvad jeg
kunde lade efterligne hjemme paa Gaarden,
hvorledes jeg skulde bygge den om, hvorledes mit
Bibliothek, min Fægtesal, min Havestue o. s. v.
skulde være. Jeg elskede ikke længer Gaarden
for det, den var eller havde været, men for det,
den skulde blive, for det Skjønhedsliv, jeg skulde
kunne føre paa den.
Imidlertid fik jeg Breve fra Valdemar og min
Søster, der meldte mig, at de paa mine Vegne
havde taget Gaarden i Besiddelse, og at de
bestræbte sig for, at jeg ved min Hjemkomst skulde
finde den uforandret som i gamle Dage. Det
var mig unægtelig et Bevis paa kjærlig Vilje;
men det lod mig mærke, at jeg igjen, og paa ny
Maade, var voxet fra Gaarden. Jeg kunde ikke
finde Ord til udtrykkelig at tilkjendegive dem, at
jeg havde andre Planer, og lod derfor Sagen
foreløbig gaa sin Gang. Da Sommeren forløb,
uden at jeg kom hjem, begyndte de at optage
min Plan om, at vi skulde mødes i Udlandet og
tilbringe en Vinter sammen i Italien; men de
kunde ikke angive en bestemt Tid, og jeg
udkastede nu en stor Rejseplan; jeg vilde mætte
mig fuldstændig med Syden og Østen, inden jeg
tog hjem for at blive hjemme og realisere alle
Planer paa min Gaard. Rom, den evige Stad,
der sælsomt og gaadefuldt lokker de fleste Men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>