Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
lille Kreds, der havde sagt sig fra den store Verden,
men ogsaa fra den lille Verden, fra alle Interesser,
der ikke vare rent kunstnerske eller poetiske, og
som kun syntes at leve for Lyksaligheden, der er
i at indsuge Roms Luft og Solskin.
Hverken Kunst eller Natur eller Selskab er
imidlertid istand til at yde et Menneske den
egen-lige centrale Tilfredsstillelse; til virkelig at nyde
Alt dette behøves noget Forängaaende, indre
Udfyldende, en levende Magt og Kraft, der stræber
mod et Formaal og til Nød kan være sig selv
nok. Det var denne, jeg manglede, efter at
Gaarden var funden og vunden, og til mine
Planer eller Fantasier om dens Ombygning og
Udstyrelse blev Alt, hvad jeg saa, meget for stort.
Men under den dunkle Uro, som sneg sig paa
mig, syntes det mig dog, at jeg bestandig skulde
have Mere, og jeg rejste til Neapel for at se
Musæet, Pompeji o. s. v.
Jeg blev et Par Maaneder i den moralsk
hæslige By med dens larmende, tankeløse,
frivole Befolkning, men med Havet og Øerne, med
Vesuv og Vinene, med Luften, der kjærtegner
Øjet og Aandedrættet, med den sjælelige Vellyst,
som de udgravede Mindesmærker om antik
Livsglæde skænke Sindet.
Da jeg kom tilbage til Rom, var det, som
om den stille, alvorsfulde, højtidelig triste Stad
var et Hjem, der havde ventet paa mig og saa
paa mig med et uudforskeligt Blik, som kastede
mig ind i mig selv og gjorde mig tungsindig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
