Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2J2
Der laa Breve fra min Søster og Valdemar; de
klagede over Vejret og over Forkølelse. Der er
Tider, Omgivelser, Sindsstemninger, da selv Ord
fra dyrebare Personer, Ord, der til en vis Grad
vække Ens Deltagelse, dog komme uheldig, fordi
man selv er i Vaande og Trang, men til noget
Større og Dybere, end de Skrivende have Anelse
om. En lille Bogpakke var fulgt med, og den’
første Bog, jeg tog i Haanden, gav jeg mig til at
læse, som kun den læser, der længe har sultet
efter saadan Føde. Det var Paludan-Müllers
»Kaianus«. Jeg ved ikke, om det er et saa stort,
usædvanligt Digterværk, som det fra Først af og
helt igjennem forekom mig at være. Jeg læste
maaske, som man sjelden læser: med personlig
Interesse, med Betagenhed, med Angst, og da jeg
kom til Stedet, hvor Indierne lovsynge Kaianus,
fordi han har Mod til frivillig at dø paa Baalet,
og beklage sig selv, fordi de ikke have et saadant
Mod, blev det mig klart, at det ogsaa var min
Sang, at jeg ikke havde fundet Noget i Verden
at give mig hen for, at jeg hverken havde Mod
eller Offerberedthed, at mit Liv var en langsom
Hendøen. Endelig kom jeg til den sidste Linje,
hvor Krigeren Meleager, fuld af Livskraft og Mod,
men dybt greben ved at have set Kaianus’s
frivillige Martyrdød, udraaber: »Højt leve Kongen
og hans Ven Kaianus I« Hvad var der i dette
Udtryk? Hvilket særeget, usædvanligt Trylleri i
Soldaternes »Længe level« for den Døde? Jeg
ved det ikke eller kan ikke forklare det. Jeg ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
