Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Jeg studsede ikke; man kan være i en saadan
Sindsstemning, at selve det Overnaturlige, og
netop dette, synes En at høre naturlig til: jeg
var paa denne Dag første Gang i Hendes Hus,
og Verden kunde ikke klæde sig i Lys og Farver,
der overgik Straalebrydningen i mit Hjerte. Og
idet jeg efter et kort Skue, henrykt over den
kjærlige Naturs sympathetiske Hilsen til mig,
vendte mig om mod Salen for at gaa ned, havde
jeg et Syn, der var endnu langt skjønnere, uden
Sammenligning skjønnere: Hendes Blik, der fra
en Kreds af Damer og Herrer, hvor hun var
Dronning, tilfældig mødte mit. Hvert Skridt i
denne Stue blev mig en Lyksalighed. Da jeg
kom nær, forestillede hun mig, og idet Hun
sagde Chevalier, var det som et Ridderslag.
Den Dame, der sad hende nærmest, var en
tysk Fru v. Hönck, Enke efter en høj
Embedsmand. Hun var omtrent fire og tredive Aar,
med smukke, sorte Øjne, hvori der var et
Udtryk, som jeg tror, vi Mandfolk have Instinkt for:
hun havde elsket stærkt, eller hun havde havt
Evne til at elske stærkt, og enhver Kvinde, om
hvem dette kan siges, bliver derved ikke uden
Idealitet, endog om hendes eget Kjærlighedssavn
gjør hende bitter eller urolig. Hendes Læber
havde noget Tilsvarende; men naar man saa
nærmere til, blev man usikker og vidste ikke,
om deres Form og Bevægelse betød, at de kunde
have givet et oprigtigt varmt Kys, eller om de kunde
suge som en Vampyr, eller om de kunde bryde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
