- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Sjette bind: Fortællinger og Romaner, I.-IV. /
290

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290

end den føier sig. noget andet Sted — indtil der
kommer Torden i Luften.

Men man er saa blind, naar man kun ser
Et, og Himlen maa vide, hvorlænge jeg kunde
have gaaet om uden at fornemme Andet end
Lyksaligheden ved at være hende nær, og begaaet
den Synd, kun at betragte hende som en Kvinde,
der kunde være Kjærligheds-G jenstand, og ikke i
hendes egen menneskelige Individualitet, hvis
Ingen havde tait til mig og tvunget mig til at
tænke, og selv da tænkte jeg saa ufuldstændig,
at jeg kun efterhaanden gjorde mig Forholdene
klare. *

En Søndag — det var vistnok den første
Søndag, efterat jeg havde gjenset hende — mødte
jeg Komtesse Felicia paa Monte Pincio. Hun var
fulgt af en Tjener, hvem hun strax, da hun saa
mig, sendte hjem.

»Det er rigtig rart, jeg møder Dem,« sagde
hun; »Søndagen er mig en sandPønitensdag, især
denne — sig mig, er De ogsaa religiøs?«

»Jeg tør ikke rose mig deraf, især hvis
Komtessen mener kirkelig.«

»Naa, Gud ske Lov 1 saa skal De ikke nu op
paa Capitolium.«

»Nej; hvad er der paafærde paa Capitolium?
Musæet er jo lukket om Søndagen.«

»Velsignede Hedning! Der er Kirkegang,
protestantisk Kirkegang! Der skal være en Krog
deroppe, i Nærheden af det fæle Sted,. hvor
Manlius blev styrtet ned, og der holdes tysk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/6/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free