Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
protestantisk Gudstjeneste. De maa ikke tro, at
jeg er ugudelig; men jeg kan ikke, det er mig
umuligt at være med i det Sværmeri, som Hr.
v. Hompesch fører an.«
Det var mig i Sandhed overraskende, at
Hr. v. Hompesch førte an ved noget Sværmeri;
men Komtesse Felicias Maade at fortælle paa var
at forudsætte, at man vidste, hvad hun hentydede
ril, og naar dette havde sin behagelige Side, havde
det dog ogsaa den Mislighed, at man kun erfoer
Brudstykker, og spurgte man direkte, undveg hun
Svaret.
Friherre v. Hompesch staar stedse for mig
som en af de nobleste og behageligste
Personligheder, jeg har truffet paa, og det fuldendt
Elskværdige hos ham blev næsten endmere fremhævet
ved nogle Tilbøjeligheder, der faldt lidt i det
Latterlige. Han roste sig af at høre til den
Familie, der gav Johanniterordenen dens sidste
Stormester; men han gjorde ikke dette Krav uden for
at erkjende, at han havde et stort Navn at vise
sig værdig, og noget Rent i hans Fysiognomi
syntes at sige, at han aldrig havde gjort Noget,
der ikke sømmede sig for en Hompesch. Han
var vistnok over de Tresindstyve, men saa noget
yngre ud, og han havde den Egenhed, at han
aldrig gav et fotografisk Visitkort, der var taget
af ham selv, men et Fotografi af et Portræt fra
omtrent hans 35 te Aar. Paa dette var han
unægtelig særdeles smuk, og hans egenlige Mening
hermed var, at hans nuværende Fysiognomi vid-
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
