Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
jeg lader Dem det vide og gjør Dem det til
Pligt at komme og være vor Kavaller?
I det Øjeblik, da Komtesse Felicia sagde, at
jeg gjorde Kur til hende, fløj en hurtig Rødme
over hendes Ansigt og Pande; men i næste
Sekund var der intet Spor af Sindsbevægelse, og ej
heller behøvede der at være nogen, eftersom hun
jo godt vidste Alt, og eftersom hun selv ikke
havde noget forskende Blik at frygte. Jeg tør
vist ogsaa rose mig selv for, at jeg tappert skjulte
de Følelser, som Komtessen vakte, og ikke mindst
den heftige Skinsyge imod denne Rytteroberst
Della Rocca og de tolv unge Herrer.
Den Ulykke har jeg ikke havt, at jeg i noget
Øjeblik kunde tvivle om Hende. Jeg har ikke i
min Tilbedelse anvist hende Plads ovenfor
Dødelige; men jeg har følt — og Enhver med nogen
Sands, som saa hende, vilde føie det Samme —
at hun ikke kunde forelske sig paa en lille og
flygtig Maade, og havde hun nogensinde elsket,
saa vilde hun ikke efter et Brud have bevaret et
saadant Blik, et saadant Jomfru-Blik — thi det
havde hun. Hvordan Forholdet var til hendes
Ægtefælle, var et Mysterium, som min Tanke
nærmede sig saa lidt som mulig. Men det, at
Andre end hendes Mand havde beundret og hyldet
hende, gjorde mig nagende ondt, skjønt det
samtidig syntes mig saa naturligt, ja, medens
Kjends-gjerningen smertede mig, bidrog den om mulig
til at stille hende endnu højere end før og endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
