Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
Jeg vilde dog nok vide, hvorfor han brugte dette
Udraab med en tilsvarende Haandbevægelse som
overfor et Billede af Madonna, og næst efter at
prise hendes Dejlighed og paastaa, at hun ifølge
Navnet maatte være en Italienerinde, en
Venetia-nerinde, fortalte han, at hun plejede at gaa med
sine Børn over i Kvirinalets Have, og saa havde
hun set en meget smuk Hund, en Sjeldenhed i
Rom, der tilhørte Grønthandlerens paa Hjørnet
af Via Rasella. Hendes Børn havde forelsket sig
i Hunden, og hun var gaaet ind hos
Grønthandlerens og havde for gode Ord — hvo kunde
sige Nej? — og mange Penge kjøbt Hunden.
Men da hun saa vilde tage Hunden med sig,
havde Grønthandlerens Børn kastet sig om dens
Hals og kysset den og grædt. Saa forærede hun
dem Hunden; men saa begyndte hendes egne
Børn at græde. Hun talte til dem i et fremmed
Sprog, som Ingen kunde forstaa; men man kunde
forstaa, at hun talte godt, som en Engel, og
sagde, at de vare rige Børn og ikke maatte tage
fattige Børns Glæde fra dem. Og saadan talte
hun, at hendes egne Børn tilsidst smilede og gave
tilkjende, at Grønthandlerens Børn maatte have
Hunden. »Eccellenza, hun er en Engell«
Da Støvlen var færdig og vi gik, sagde Grev
Fritz: »Det synes mig, at der blev tait om
Baronesse Panin.«
Jeg frygtede, at Historien vilde synes ham
ubetydelig, og svarede: »Aa, det var en Historie
om en Hund.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
