Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
ikke forklarligt, at saalænge Herskerne kunde
nøjes med at finde sig indenfor en saadan Grænse,
vare de kraftige og velsindede, men saasnart
Sindet kom ud over denne Grænse og saa Verdens
Uendelighed og vilde gribe den, saa blev det selv
grebet af Afsind?
For dog at tale, medens det var saa
vanskeligt at tale paa et saadant Sted, sagde jeg hende
dette eller noget Lignende.
Hun takkede mig for Bemærkningen og
tilføjede, at det var en Lykke, som hun kunde
misunde mig, at formaa at se saadan. Jeg kunde
med Sandhed have svaret hende, at hvis der var
Aand i min Opfattelse af Stedet, saa havde jeg
den kun af hendes Nærhed, og at der var et
vemodigt Symbol ogsaa med Hensyn til mig selv
og Hende, i det, jeg havde sagt om den rette
Begrænsning. Jeg vovede ikke at sige det, fordi
jeg i samme Øjeblik vilde have overtraadt den
rette Grænse; men jeg havde næsten Feber af
Driften til at tale og af Anstrengelse for ikke at
gjøre det.
Maaske kom ogsaa en Del af denne
Feberfølelse af Nordenvinden, som gjorde Himlen klar,
men som var følelig kold paa dette høje Sted.
Hun traadte et Par Skridt tilside bag et Stykke
Mur, hvor der stod en Bænk. Her vare vi i
Solskin og uden at føie Nordenvinden, og vi
satte os.
Jeg havde nu kun Et, som jeg tænkte paa :
Hende. Idet vi vare traadte tilside fra Udsigten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
