Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
tesse Felicia i Trængselen holdt fast i mine
Kjole-skjøder. Ved Udgangen var det Værste; der
blev ikke biot Trykket næsten overvældende;
men der var det tunge Tæppe og Dørens skarpe
Kant — endnu et voldsomt Stød — saa vare vi
i den fri Luft, paa den brede Trappe, og skyndte
os ned for at skjule os, ja ligefrem for at være
saa lykkelige som i fordums Dage, uden Grevens.
Ingen af os sagde det; men det laa i hvert Blik
og i hver Tone, hvormed vi spurgte efter vort
Selskab, som vi saa uheldig vare komne fra. Vi
gik til yderste venstre Fløj af et af de franske
Regimenter, der stode opstillede i brede Rækker
over hele Pladsen med Front mod Kirken. Ogsaa
her blev snart Trængsel; men en fransk Officer,
som vi kjendte, bød os ind paa Pladsen imellem
Geledderne, og her, ligesom beskyttet af en Armee,
nød vi Fire vor Frihed, saa lykkelige som Børn
over at kunne tale sammen. Komtesse Felicia
havde gjort en dygtig Rift i mit ene Kjoleskjød
og betalte det — om med eller uden Hensigt,
ved jeg ikke — ved at underholde Friherren paa
det Elskværdigste. Hvad sagde jeg til Astrid?
Man behøver ikke at tale om den Lyksalighed,
man føler, dens Udtryk kan være tilstede i hvert
Ord, man siger om uvedkommende Ting —
skjønt, var det, som omgav os, uvedkommende?
Kan jeg nogensinde faa ud af min Bevidsthed,
at Skæbnen for at lade mig tage et dybt Drag af
Lykkens Bæger stillede mig der, med Hjertet
fyldt af en stor Kjærlighed, med dens usædvanlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
