Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
yndefulde, elskelige Gjenstand ved min Side,
medens Roms Aprilsol skinnede päa de
uoverskuelige Rækker af Bajonetter, paa Ryttere og
Kanoner, Tusinder og atter Tusinder af tavse
Mennesker, der forventningsfulde saa op til
Peterskirkens Loggia med den hvide Baldakin, hvor
den verdensberømte Scene skulde foregaa. Det
var saa stort, at jeg et Øjeblik forknyttet følte,
at det var for stort til at være Symbol for to
Mennesker, i det Mindste for deres Lykke. Det
kunde ikke betyde Andet end, at de To, selv
om de holdt sammen, her ogsaa tilsammen kunde
se den Verdens Magt, imod hvilken de Intet
formaaede. Men er der da Intet, som er stærkere
end denne faktiske Verden med dens Heste og
Ryttere, Vogne og Mandskab? spurgte Hjertet,
idet det stolt af sin store Kjærlighed søgte at
løfte sig — da tordnede Kanonerne, Trommerne
hvirvlede, alle de lange Rækker sank paa Knæ,
og den gamle, hvidklædte Mands mærkværdig
stærke Røst fyldte Pladsen med sin Velsignelse.
»Tror De paa den pavelige Velsignelses
Magt?« spurgte jeg Astrid, da det var forbi.
Hun svarede: »Om ogsaa Velsignelsen for
os har en Mangel ved sig, langt bort fra det
Bedste kan den dog ikke gaa.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
