Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
Denne Uniform maatte, jeg nægter det ikke,
overraske ham .... De vide, at vi for nogle Aar
siden i Holsten havde østerrigsk Okkupation____
og et ubehageligt Tilfælde .... Jeg haaber, at
De« — vedblev han, idet han vendte sig til mig
— »i Betragtning af min Søns Sygdom og af
det gamle Venskab mellem Dem og vor Familie
vil modtage min fuldstændige Undskyldning —
mine Herrer, endnu engang, ret meget om
Forladelse!«
Med disse Ord bukkede han til alle Sider
og drog Sønnen med, skjønt ikke ganske uden
Modstræben fra dennes Side.
Jeg overlod til to Herrer at afgjøre, om
denne Undskyldning var tilstrækkelig, og at
forberede det videre Fornødne; jeg var vei tilfreds
med at være en regle overfor »Selskabet« og lade
dets absolute Magt føre Grevens og mig.
Men næste Middag kom den ene af dem
og meddelte mig, at Greven og hans Søn vare
afrejste; de havde taget Pas til Wien.
Derimod var Grevinden bleven, og da jeg
traf hende i Palazzo Barberini, var der i hendes
Adfærd imod mig ikke ringeste Tegn til, at hun
vidste noget om det Forefaldne; hun var indtil
den fineste Nuance lige venskabelig paa sin store,
fornemt-høflige Vis. Men hun havde i
Anledning af, at hun saa pludselig og paa Grund af
uventede Efterretninger var bleven efterladt
saagodtsom alene, søgt et Tilhold hos sine
»Nærmeste«, Baronessen og Generalinden, og hun var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
