Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
bleven modtaget med en Hjertelighed, der svarede
til hendes Tillid.
Jeg betragtede hende som en Besætning,
Fjenden havde efterladt, og det Sikre i hendes
Adfærd forklarede jeg af, at hun ikke følte Meget.
Hun holdt ikke saa meget af Stedsønnen, at hun
vilde tage sig det videre nær, om han mødte
Hindringer for sine Ønsker; men hun havde
heller ikke saa Meget imod ham, at hun ikke
med en vis mekanisk Troskab skulde tjene Grevens,
hendes Herre og Husbonds Planer. Men hvilke
vare disse? Jeg havde Ingen at spørge og tale
med derom. Paaskedag, under Paavirkning af
det Pludselige og Usædvanlige, i en Trængsel,
der næsten var livsfarlig, og overfor en Scene,
der fængslede Øje og Sind, havde Astrid barnlig
glad levet i Øjeblikket; men det var en
Undtagelse, Reglen var — og det var netop en af
hendes fortryllende Egenskaber — at hun paa sin
ejendommelige, harmoniske Maade forenede det
Barnlige i Blik og Sjælsudtryk med en blid Ro
og Sikkerhed, der hørte den store Verden til.
Med de Følelser, jeg nærede for hende, vilde det
været mig umuligt at fortælle hende om Scenen
med Grev Fritz uden at berøre den sande, dybere
Grund, og hvad Ret havde jeg da? Vilde ikke
mine Ord overskride den Grænse, hun magisk
havde trukket mellem sig og mig? Vilde jeg
ikke nøde hende til at træffe en Afgjørelse, der
blev dikteret, om ikke af hendes Hjerte, saa af
hendes Stilling og Pligt? Saasnart hendes For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
